Vingården Corte Lenguin blev grundlagt i år 1900. Vinmarkerne på kun 10 hektar er beliggende i hjertet af af Valpolicella Classico ved landsbyen San Floriano i kommunen San Pietro i Cariano. Hos Silvio Vantini producers de klassiske Valpolicella vine, Ripasso og naturligvis deres Guldvindende Amarone, som opfylder alle de krav som stilles til denne DOCG vin.
Dette er Corte Lenquins top Amarone af de bedste druer fra enkeltmarken “La Coeta” på 60 % Corvina, 30 % Rondinella og 10 % Cabernet Sauvignon. Marken ligger på en bakketop 250 meter o havets overflade. Jordbunden er kalk og lerholdig placeret i hjertet af Valpolicella classico området. Efter høsten ultimo september/primo oktober tørres druerne i ventilerede kasser til februar året efter indtil druerne er skrumpet til 40% af deres oprindelige vægt. Herefter presses druerne og gæres, herefter lagres vinen i 30 måneder på 500 L fransk Allier eg, flaskes og modnes yderligere 6 måneder inden frigivelse. Der produceres kun 7000 flasker årligt.
Vinen er en meget kraftig sødmefuld Amarone af den gamle klassiske skole. I duften sødmefuld mørk kirsebærkerner og frisk mejeri. Smagen er domineret af masser af sveskeblommer, rosin, solbær, marcipan, chokolade og vanilje afsluttende med integrerede tannin.
Vinen holder 16 % alkohol og er et solidt glas Amarone der passer godt til julemaden med de sukkerbrunede kartofler og rødkål eller som meditationsvin.
jeg anbefaler at drikke vinen let afkølet ved ca 14-16 grader

