Quinta do Crasto er en kultproducent med rødvinen Maria Teresa. Jeg holder utrolig meget af Crastos LBV og Vintage portvine, som er value for money og altid meget højt ratede om end priserne endnu ikke er fulgt med de flotte anmeldelser. Vintage 2016 er et klassisk deklareret kælderår. Altså portvin der vil udvikle sig fornemt ved lagring +20 år.
Vinen er produceret på druerne fra 60 år gamle vinstokke dyrket i 120-450 m højde- Efter plukning føres druerne til vingården i plastikkasser. Ved ankomsten til vingården er de grundigt inspiceret på et sorteringsbord. Druerne med stængler knuses derefter let og overført til en traditionel stentank de såkaldte lagares, hvor de stadig efter gammel skik fodtrædes. Fermenteringen tilsættes druesprit for at stoppe gæringen og forstærke vinen. Herefter lagres vinen 2 år på portugisiske egetræsfade inden vine flaskes ufiltreret. Det betyder også at vinen ved lagring vil danne depot.
Vinen holder 20 % alk og 96 g/L sukker.
Vinen er uigennemsigtig sortviolet, med kraftig duft af mørke bær, primært brombær og kirsebær. Smagen er på nuværende tidspunkt intens og præget af den modne frugt med integrerede bløde tanniner. Nyd vinen nu eller vent 15 år fra høståret, så vil den være flot udviklet men udvikles og holder let mange år yderligere på langs i kælderen.

