Hermann Dönnhoff er beliggende i Nahe, Tyskland. Vinavl har været praktiseret i familien i mere end 200 år og i dag drives det af Helmuth Dönnhoff. Vinhuset regnes blandt en af de bedste tyske vinproducenter.
Denne Sekt er utvivlsomt en raritet. Jeg har helt ekstraordinært 24 flasker på lager. Har også 6 flasker Magnum. Vinen er produceret på 100 % Pinot Noir(Spätburgunder), som stammer fra 40 år gamle vinstokke fra Roxheimer Höllenpfad i Mühlenberg. Druerne høstes ved håndkraft og mosten lagres på 60 år gamle fade efterfulgt af klassisk flaskegæring – Mêthode Champenoise. Efter endt flaskegæringen i mindst 50 måneder bliver Sekten degorgeret. Dönnhoff Pinot Brut er perfekt som aperitif, men kan også anbefales som ledsager til en dejlig middag.

